web analytics

Dialog med EU og Christel Schaldemose og samarbejde med SØIK

0

Fredag den 20 november havde Formand for den socialdemokratiske delegation i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose inviteret til dialog med esvindel.dk.

Mødet foregik på vores kontor på Amager og dagsordenen for mødet var, hvordan vi kan hjælpe danskerne med at undgå at blive svindlet på nettet.

Christel ankom lidt før aftalt tid hvilket gjorde at vi havde god tid til at hilse på hinanden og vi kunne vise hende lidt rundt i The Orbit, som er et stort kontorhotel hvor vi har til huse, sammen med mange andre spændende virksomheder.

 Vi indledte mødet med at præsentere Christel Schaldemose for noget af den research vi har arbejdet med de sidste seks måneder. Heriblandt detaljerne fra en artikel vi skrev 8. oktober 2015. En research som beviser at der foregår et markant opkøb af danske domænenavne, som bliver brugt af kinesiske svindlere til at sælge kopivarer til uvidende danskere fra fuphjemmesider. Artiklen kan læses her.

Offentliggørelsen af vores succesfulde nedlukning af et enormt antal kinesiske virksomheder, som svindlede i Danmark skulle fejres.

Operationen blev foretaget i tæt samarbejde med S.Ø.I.K.

Svindlerne opkøber udløbne danske domænenavne og erstatter dem med andet indhold som kopi-sneakers mm.

Meget af det svindelmateriale vi analyserer er ikke længere behæftede med grammatiske og sproglige fejl, og niveauet har nået en langt højere detaljegrad, som forventes yderligere forfinet i de kommende år. Vi forventer en kraftig intensivering af angreb som vil ramme både borgere og virksomheder.

Det er vores overbevisning at et fælles europæisk politisamarbejde, Europol, sammen med den rette oplysning til borgere og virksomheder omkring præventiv adfærd online, vil styrke opklaring og analyse i bekæmpelsen af onlinesvindel.

Vi fremlagde detaljer og beviser som viste omfanget af den grænseløse kriminalitet, og vi kunne tydeligt mærke en stor interesse fra Christel, som blandt andet arbejder på sikre forbrugerprodukter uden farlig kemi.

Læs mere om kopiprodukter og farlig kemi
her.

Møde med Christel SchaldemoseMange af detaljerne som blev præsenterede viste at svindlen har et omfang af overraskende størrelse og det kunne fornemmes meget tydeligt at det gjorde indtryk på Formanden, som spurgte meget interesseret ind til detaljerne og straks begyndte at tænke i muligheder og løsninger.  

Øverst på dagsordenen havde vi punktet ” hvordan vi kan hjælpe danskerne med at undgå at blive svindlet på nettet ” og hermed også samfundets ansvar overfor borgerne, der på få år har fået trukket en digital sky ned over hovedet i rekordfart og vigtigheden ved fortsat at have et godt samarbejde med Europol i fremtiden. Vi havde en god dialog om emnerne og vi fremlagde vores løsningsforslag til problemstillingen.

Research på kontoret. En del af vores arbejde

Research på kontoret. En del af vores arbejde

For os som længe har været involveret i svindel på nettet var det en fornøjelse at have Christel Schaldemose på besøg. Ikke alene udviste hun en stor interesse for vores arbejde, men hun bidrog samtidig med nye vinkler og sider af problemet, da borgernes ve og vel er et vigtigt punkt på Formandens dagsorden.

Mødet sluttede med et godt foto og en aftale om at holde kontakten ved lige omkring et sikkert liv som digital dansker i fremtiden.

Del.

Hvad er din kommentar?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.