web analytics

Spillemyndigheden licens

0

Spillemyndigheden er en selvstændig styrelse under SKAT og den danske stats instans for kontrol det danske marked for online væddemål, casino, poker, lotterier og fysiske butikker med spilleautomater.

1. Januar 2012 trådte en ny dansk lovgivning om udbud af spil og gambling i kraft. Lovgivningen blev i 2011 godkendt af EU og delvist gjort op mod Danske Spils monopol på markedet.

! Spiller du på sportsvæddemål, poker, casino, bingo m.m. skal du sikre dig, at internetsiden du bruger er godkendt af Spillemyndigheden.

Nyt logo fra Spillemyndigheden

Sådan ser det nye logo og godkendt stempel fra Spillemyndigheden ud.

Godkendt af Spillemyndigheden

Sådan ser Spillemyndighedens gamle logo ud, dette logo finder du stadig på mange spiludbyders side og er stadig gyldigt

Licens fra Spillemyndigheden

En hver udbyder af online gambling målrettet danske brugere skal være godkendt og have licens udstedt af den danske Spillemyndighed. En spiludbyder kan godt have deres platform på dansk uden at være godkendt af Spillemyndigheden.

Det er forholdsvis nemt at tjekke op på om en spiludbyder er godkendt til at udbyde spil i Danmark. Langt de fleste vil skilte med et af de to logoer her. Logoet med lyseblå og gul er fra den gamle mærkningsordning og den mørkeblå er seneste nye. Begge er stadig i brug.

Det er selvfølgelig ikke svært at fremskaffe sig et logo fra spillemyndigheden og det er derfor ikke en garanti at du ser dette mærke. Har du mistanke om en spiludbyder ikke er godkendt kan du her se den fulde liste over spillesider med dansk licens.


Online spil med NemID

Ved den nye lovgivning fra 2012 blev det et krav at alle spiludbydere på internettet skal være log ind med NemID. Det er ikke tale om blot et kig, som du kan via netbanken, men derimod skal du have dit nøglekort frem hver gang du skal logge på.

Dog er der dags dato et hul, da denne model ikke er et krav, hvis du tilgår en spilleside fra din mobil/tablet. Det skulle fra 2015 have været et krav, at også NemID skulle bruges via mobile enheder, men grundet DanID som står bag NemID var udviklingen endnu ikke på plads og den opdatering er derfor udskudt på ubestemt tid.

Du kan læse mere om NemID her >


Kan Spillemyndigheden misbruges til svindel?

Vi er på esvindel.dk endnu ikke bekendt med svindel hvor Spillemyndigheden er brugt. Men når det er sagt så er Spillemyndigheden klart en mulighed for specielt Phishing via email. Alle store virksomheder og offentlige instanser kan misbruges. Et typisk forsøg på misbrug og svindel med Spillemyndigheden vil omhandle kreditkort oplysninger og/eller NemID.

Modtager du som privatperson emails eller telefon opkald fra Spillemyndigheden bør du være meget kritisk. Hvis du ikke selv har kontaktet dem forinden vil det være højst usædvanligt, hvis de kontakter dig.

Du kan læse mere om Phishing og email svindel her >


Kontakt Spillemyndigheden

Spillemyndigheden
Havneholmen 25, 7. sal
1561 København K

Telefonisk henvendelse på 72 38 79 13
Mandag – torsdag: 9.00-16.00.
Fredag: 9.00-14.00.

Personlig henvendelse:
Personligt fremmøde hos Spillemyndigheden skal være aftalt på forhånd, da der ikke er en åben reception på vores adresse.

Spillemyndighedens CVR-nr.: 34 73 04 15.

Kilde og samarbejde: Oddsforum.dk og Casinolounge.dk


 

 

Del.

Hvad er din kommentar?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.