Adskillelige personer har været udsat for identitetstyveri og dokumentfalsk igennem internettet og tilbage står mange og tænker, hvad er konsekvensen for de svindlere hvis de bliver taget i ugerningen. Det spørgsmål stiller vi også os selv hos esvindel.dk.
Ifølge dansk lovgivning, er jeg så dækket ved svindel med mit kreditkort?
Kilde: ret-raad.dk
Hvad siger straffeloven?
Internetsvindel hører ikke under en specifik lovparagraf, men tilhører en af følgende grupper lovgivning:
Forbrydelser vedrørende: Formue, bevismidler, freds- og ærekrænkelser.
- § 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.
Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.
- § 172. Straffen for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Er dokumentfalsk af særlig grov karakter, eller er et større antal forhold begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år.
- § 173. Med straf som i § 172 angivet anses den, der benytter et med ægte underskrift forsynet dokument til at skuffe i retsforhold, når underskriften ved hjælp af en vildfarelse er opnået på et andet dokument eller på et dokument af andet indhold end af underskriveren tilsigtet.
- § 174. Den, som i retsforhold gør brug af et ægte dokument som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig angår, eller på anden mod dokumentets bestemmelse stridende måde, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
- § 263. Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et anlæg til elektronisk databehandling.
Stk. 3. Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.
- § 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.
- § 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
§ 279 a. For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling.
I nogle tilfælde er identitetstyveri begået i så skadende et omfang, at ofre iflg. dansk lovgivning kan søge om at få et nyt cpr nummer.
- Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister. (Tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde i forbindelse med identitetsmisbrug samt ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013 og § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan efter skriftlig anmodning herom i særlige tilfælde tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7
Sag om Facebook misbrug:
Sagsnr.: 265/2013
Afgørelsesdato:29-04-2015
Resumé:
En mand havde uberettiget skaffet sig adgang til en teenagepiges Facebook billeder og uploadet billederne til en pornohjemmeside, hvor han fik andre brugere til at manipulere billederne, så de fremstod som groft pornografiske.
For disse og andre forbrydelser var manden blevet straffet med fængsel i 6 måneder i landsretten. Sagen for Højesteret angik størrelsen af den tortgodtgørelse, som der var enighed om, at pigen var berettiget til.
Højesteret udtalte, at tortgodtgørelsens størrelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2, skulle fastsættes under hensyn til krænkelsernes grovhed, karakteren af mandens handlinger og omstændighederne i øvrigt. Højesteret lagde vægt på, at manden havde skaffet sig adgang til pigens Facebook side under falske foregivender og kopieret et betydeligt antal almindelige fotografier af hende, som hun havde lagt på sin personlige Facebook side, herunder billeder, der viste hende som mindreårig. Disse fotografier havde han derefter uden sløring og med angivelse af hendes fulde navn og mailadresse lagt på en pornografisk hjemmeside med det formål, at der skulle foretages billedmanipulation mv. I den forbindelse omtalte han hende i ydmygende vendinger og opfordrede andre til at gøre det samme. Der blev herefter gennemført billedmanipulation, således at hun på et antal billeder fremstod som en pornomodel, der deltog i hård porno, uden at det var muligt at se, at pornobillederne var forfalskninger. Pigen var teenager, da det skete, og blev psykisk hårdt ramt, da billederne blev kendt i hendes familie og omgangskreds samt i lokalsamfundet. De findes fortsat på internettet i forbindelse med hendes fulde navn, og det er efter det oplyste ikke muligt at fjerne dem. Billederne har endvidere givet anledning til en række uønskede henvendelser til hende fra fremmede mænd.
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at tortgodtgørelsen passende kunne fastsættes til 40.000 kr.
Landsretten havde udmålt tortgodtgørelsen til 20.000 kr.
Kilde: hoejesteret.dk
Sag af falske Rolex ure
Kinesisk internetbutik havde krænket Rolex’ rettigheder ved salg af en kopi af et Rolex-ur til en forbruger i Danmark. Forbrugeren skulle anerkende, at tilbageholdelse og destruktion af uret var lovlig.En dansk forbruger købte i 2010 en kopi af et Rolex-ur via en kinesisk internetbutiks hjemmeside. Uret blev tilbageholdt af de danske toldmyndigheder, og sagen angik, om forbrugeren skulle anerkende, at tilbageholdelsen var lovlig, og at uret kunne destrueres uden erstatning til forbrugeren.Det originale Rolex-ur er beskyttet af ophavsret og af Rolex’ varemærkerettigheder. Det var under sagen ubestridt, at forbrugeren havde købt kopien af Rolex-uret til privat brug, og at han ikke havde krænket Rolex’ ophavsrettigheder eller varemærkerettigheder. Spørgsmålet var herefter, om den kinesiske internetbutik havde krænket Rolex’ ophavs- og varemærkerettigheder i Danmark, således at der kunne ske tilbageholdelse og destruktion af uret i overensstemmelse med toldforordningens bestemmelser.I forlængelse af hovedforhandlingen den 4. september 2012 besluttede Højesteret at forelægge EU-domstolen præjudicielle spørgsmål om fortolkning af toldforordningen og EU’s varemærke- og ophavsretslovgivning.
I overensstemmelse med EU-domstolens besvarelse ved dom af 6. februar 2014 af de præjudicielle spørgsmål fastslog Højesteret, at på det tidspunkt, hvor kopirne af Rolex-uret kom ind på dansk område, blev Rolex som ophavsrets- og varemærkeindehaver omfattet af den beskyttelse, som følger af toldforordningen. Den kinesiske internetbutik havde dermed i Danmark krænket Rolex’ ophavsret og varemærkeret. Som følge heraf var tilbageholdelsen af uret lovlig, og der kunne ske destruktion af uret uden erstatning til forbrugeren.
Sø- og Handelsretten var nået til samme resultat.
Kilde: hoejesteret.dk
Artikel fra bt.dk
Tre måneders ubetinget fængsel er det ved Retten i Sønderborg kommet til at koste en 21-årig kvinde fra Aabenraa, at hun igen og igen har snydt og bedraget privatpersoner på Facebook.
Læs artiklen her
Kilder: Synopsis, ret-raad.dk
