web analytics

Afsløring: Falske webshops i hundredvis!

2

Esvindel.dk afslører en større kæde af danske svindel hjemmesider som sælger kopisko, solbriller og tøj via danske webshops.

Hos esvindel.dk gennemgik vi forskellige fup-hjemmesider og via dk-hostmaster.dk, som administrerer alle danske domæner, fandt vi frem til et hav af webshops ejet af kinesere plus flere danske ejere af fuphjemmesider og dem har vi kontaktet telefonisk. Esvindel.dk har ligeledes kunne spore flere af disse hjemmesider til en dansk ejet server i Canada.

Med udgangspunkt i en TIP OS henvendelse fra en forbruger, som havde købt sneakers på, hvad der for hende fremstod som en legitim dansk webshop, men i sidste ende var en dansk registreret svindelside med hovedsæde i Kina forsøgte vi at spore siden ned i rødderne. Da vi gransker i sagen viser det sig, at domænet kunne spores og sættes sammen med en hel stribe af fupsider med kinesiske ejere og sågar også intetanende danske borgere.

Bruger-tip leder os på sporet af stort netværk

Vi startede med en henvendelse fra en bruger som havde tippet os, da hun havde købt sneakers på, hvad der for hende fremstod som en legitim dansk webshop, men i sidste ende var en dansk registreret svindelside med hovedsæde i Kina. Hun forsøgte forgæves at kontakte webshoppen da hun havde fået en forkert vare som hun var overbevist om var en kopivare pga. syningernes dårlige beskaffenhed samt sjuskede limninger. En vare hun havde betalt 850 kroner for.

Dansk ejet server i Canada bag svindelsider

For tydeligt at kunne give et billede af hvad der sker med de hundredvis af falske danske webshops er der nogle faktorer som man bliver nød til at kende til. For at have en dansk hjemmeside som slutter med .dk, skal hjemmesiden registreres hos DK-Hostmaster. DK-Hostmaster har til opgave, at verificere og godkende både registranten og den server hvor hjemmesidens indhold er lageret. For at blive verificeret som ejer af domænet (eks.www.dinhjemmeside.dk), skal personens postadresse være den rigtige og eksistere. DK-hostmaster sender derfor et registreringsbevis til personen som opretter domænet. Reageres der IKKE på brevet, vil oprigtigheden af hjemmesiden stå som godkendt.

En server er en ‘harddisk’ hvor hjemmesidens ejer lagrer sit indhold. Denne del kan DK-Hostmaster ikke verificere via postadresse og dette gøres derfor elektronisk.

Ud af de over 200 webshops vi har fundet i Danmark har vi spottet en server, som er registreret af en dansker bosiddende i Canada. Redaktionen kender til personens identitet, men det er i skrivende stund ikke lykkedes Esvindel.dk, at skabe kontakt til personen og derfor skal vedkommende selvfølgelig ikke hænges ud. Vi ved dog, at personen arbejder med IT programmering og den pågældende server er godkendt hos DK-Hostmaster med en email der også peger i samme retning.

Hvem benytter denne server?
I første omgang har vi fundet frem til specielt en kinesisk person og adresse, som har over 40 danske domæner på denne server. Det er dog ikke kun i udlandet denne server bruges til falske webshops. Vi har ligeledes fundet flere danskere, som ‘bruger’ denne server. Indholdet ligner til forveksling de sider med den kinesiske ejer.

Overraskede danske ejere
Esvindel.dk har snakket med to af de i alt ca 20 danskere vi har fundet og fælles for dem er, at de bliver ret overraskede over vores opkald. Begge to kender kun meget lidt til sagerne da det forholder sig sådan, at de er blevet udnyttet med identitetstyveri. Begge personer har tilbage i december og januar modtaget breve fra DK-hostmaster om, at de nu ejer flere hjemmesider. Den ene person har angiveligt ignoreret disse breve og derved har DK-Hostmaster verificeret og godkendt ejer som rette person, da brevet som er sendt til adressen ikke er kommet retur.

Den anden person har sendt brevene retur til DK-Hostmaster og bør derfor aldrig have været godkendt. Alligevel figurerer personen, som ejer af hjemmesiderne. Da dette er en af de eneste sikkerhedselementer DK-Hostmaster har, vil vi naturligvis snakket mere med DK-Hostmaster om dette.

Vi vil ligeledes gerne tale med DK-Hostmaster, om proceduren for brevgodkendelse i lande som Kina. At DK-hostmaster forventer, at det kinesiske postvæsen sender breve retur ved falske postadresser virker for os ikke så naturligt og er derfor en meget usikker verificeringsmetode.

Omfanget og netværket større en først antaget

Præcis hvor mange hjemmesider der er med kinesisk svindel har vi ikke fuldt overblik over endnu. Vi arbejder ligeledes stadig sammen med vores to danske kilder, som skulle eje flere af siderne. Kun de to kan lige nu give os yderligere oplysninger fra DK-Hostmaster, som er beskyttet af person dataloven. Vi vil gerne finde ud af om vi kan kæde yderligere led til den dansk registrerede server i Canada.

Kopivare og manglende handelsbetingelser
Ved første øjekast på de falske sider, vil du sikkert tænke at de ser troværdige ud. Hvis du er så heldig at modtage din bestilte ordre, vil du modtage billige producerede kopivarer. Mange oplever først problemet med siden, hvis de ønsker, at levere varen tilbage og/eller forsøger at komme i kontakt med siderne via deres kontaktoplysninger.

Problemet med disse varer er, at de i så fald du ikke ønsker dem, skal sendes tilbage til Kina og det er trods alt noget af en rejse. Vi har på Esvindel.dk forsøgt, at kontakte dem, som forbruger, via deres kontaktformular men modtager intet svar.

Har du købt varer på disse sider, er der ikke meget du kan gøre. Din betaling er sket uden om danske godkendte betalingssystemer. Vi har snakket med NETS, som godkender danske webshops til betalingssystemer. Heller ikke hos NETS er nogen af de her sider godkendt.

Når du handler på internettet er det generelt en god ide at undersøge grundlæggende viden om firmaet bag. På siden bør der som minimum være et dansk CVR nummer. Har de ikke det, er det første tegn på siden ikke er godkendt af NETS. Derefter bør du læse handelsbetingelserne på siden. Du skal i første omgang ikke fokusere på hvad der står, men om det er korrekt dansk. Kineserne har travlt med at få rigtig mange sider i luften som muligt, så alt indhold vil blive oversat via Google translate system. Det vil ret hurtigt stå klart for dig, at der ikke har været en rigtig person bag formuleringen af disse.

Det er værd at huske at udover at sælge dig en falsk vare, som potentielt kan være produceret med skadelig kemi, kan de også sælge dine persondata og bankoplysninger videre på et illegalt, internationalt marked.

Artiklen opdateres …

Liste over nogle af de falske webshops der har forbindelse til den dansk ejet server i Canada Liste over nogle af de falske webshops der har er forbundet med internationale partnere.
2015billigenike.dk
abwt.dk
alklinik.dk
apluse.dk
axis-cepromup.dk
bilplanet.dk
bmksteel.dk
cafeciffy.dk
cafeciffy.dk
ciboe.dk
fysogvel.dk
gsk-tri.dk
hch.dk
maina.dk
Maina.dk
maleneogmaden.dk
modera.dk
modernhair.dk
mosthigh.dk
nielsencom.dk
piabang.dk
piktokritik.dk
pizzabornholm.dk
purecolours.dk
scsbogforing.dk
shbilsalg.dk
smsjukebox.dk
tattoulven.dk
teoricafe.dk
vvsvest.dk
Opdateres….

 


Let at spotte
Fælles for samtlige af ovenstående falske sider er deres kontaktformular. Den er dårligt lavet, og på selve kontaktsiden ses hverken telefonnummer eller e-mail.

kontaktformular


Afsløret af esvindel.dk

Del.

2 kommentarer

  1. Hej esvindel

    Det er præcis som I har beskrevet at jeg netop har modtaget en vare fra Kina som skulle have være hilfiger sko som er en billig kopi sko uden hilfiger mærket eller andet og man kan slet ikke komme i kontakt med firmaet.

    Har I nogen forslag til hvordan jeg få pengene retur

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.